Strandhotel med afslappet atmosfære
- Aircondition
- Gratis WiFi
- Halvpension
- Max. 100 m til strand
- Pool
- Restaurant
Jacaranda Indian Ocean Beach Club er skønt beliggende direkte ud til Diani Beach, der er en af Kenyas bedste strande. Her kan du nyde udsigten over Det Indiske Ocean og snuppe en dukkert i de varme bølger – havtemperaturen ligger nemlig fast på omkring 27 grader. Hotellet spreder sig som små bungalows ud over den store grund. Bungalowerne er omgivet af en hyggelig og frodig have med svajende palmer og blomster. Overalt på hotellet – fra have til indretning – hviler en behagelig og afslappet atmosfære, der straks sætter dig i den perfekte feriestemning.
Hotellet byder på tre forskellige pools. Hotellets største pool er beliggende foran hovedbygningen midt i haven og med skøn udsigt til havets turkisblå bølger. De to mindre pools ligger i haven ved værelserne, hvor du finder en hyggelig oase til afslapning. Skal der mere fart over feltet, kan du udfordre dine medrejsende i alt fra tennis og bordtennis til volleyball eller billard, og hotellet tilbyder også forskellige vandsportsaktiviteter.
Hotellets restaurant er at finde i hovedbygningen. Restauranten er åben morgen, middag og aften og byder på et internationalt menukort. Dertil byder hotellet på tre barer, hvor der kan købes snacks og drikkevarer.
Pension
Opholdet på Jacaranda Indian Ocean Beach Club er med halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad). Du kan opgradere til fuld pension (morgen-, middags- og aftensmad ekskl. drikkevarer til middags- og aftensmad).