Løvernes Konge-safari

0

Løvernes Konge Safari er til dig, der vil have den ultimative oplevelse af safarilandet Kenya kombineret med skøn badeferie ved Kenya Kysten.

Vi besøger det verdenskendte elefantbørnehjem Daphne Sheldrick’s Elephant Orphanage, fodrer giraffer i øjenhøjde ved Giraffe Centre og besøger Kazuri smykker og får serveret frokost i baghaven. Ved Lake Naivasha sejler vi blandt rovfugle og flodheste og beundrer den smukke og frodige natur rundt om søen. Dyrene græsser ved vores lodge og kommer meget tæt på.

De helt store dyreoplevelser venter os i mægtige Masai Mara, som uanset årstid er et af verdens bedste safari-reservater. Her er gode muligheder for at opleve the big five - løver, elefanter, næsehorn, bøfler og leoparder. Vi bor på berømte Keekorok Lodge, som ligger perfekt, når vi skal ud at se på dyr.

Efter safarien fortsætter eventyret ved Kenya Kysten. Vi kører til Nairobi og flyver direkte til Mombasa, hvor der venter os kridhvidt sand, vajende kokospalmer, azurblåt vand og verdens næstlængste koralrev.

Kontakt Bravo Safari på tlf. 96 27 37 47 eller skriv til safari@bravosafari.dk.

Program kan variere og safaristart kan ændres.

Rejsens højdepunkter
  • Familievenlig safari
  • Kultur og dyreoplevelser i Nairobi
  • Bådsafari blandt flodheste i Lake Naivasha
  • Fantastisk indkvartering i Masai Mara på berømte Keekorok Lodge
  • Badeferie ved Det Indiske Ocean med 9 overnatninger
  • Safarikørsel i 4-hjulstrukken Landcruiser med vinduesplads til alle
  • Besøg på elefantbørnehjemmet i Nairobi
  • Giraffer i øjenhøjde på Giraffe Centre
  • Besøg på Kazuri smykker
Og meget mere
Turens

Højdepunkter

  • Familievenlig safari
  • Kultur og dyreoplevelser i Nairobi
  • Bådsafari blandt flodheste i Lake Naivasha
  • Fantastisk indkvartering i Masai Mara på berømte Keekorok Lodge
  • Badeferie ved Det Indiske Ocean med 9 overnatninger
  • Safarikørsel i 4-hjulstrukken Landcruiser med vinduesplads til alle
  • Besøg på elefantbørnehjemmet i Nairobi
  • Giraffer i øjenhøjde på Giraffe Centre
  • Besøg på Kazuri smykker
Dette er

Inkluderet i rejsen

  • Fly t/r Billund eller København - Mombasa
  • Fly t/r Mombasa - Nairobi
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Dansktalende rejseleder
  • Garanti for vinduesplads i safaribilen
  • Helpension på safari
  • Al safarikørsel med engelsktalende chauffør
  • Alle entreer til safariparker og reservater
  • Besøg på elefantbørnehjem, Kazuri Smykker og Giraffe Centre i Nairobi samt frokost
  • Besøg på Karen Blixens museum
  • Bådsafari på Naivasha-søen
  • Ophold ved Kenay Kysten for 9 overnatninger
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Transport mellem hotel og lufthavn
  • Vi tager forbehold for ændringer.
Dette er

Ikke inkluderet i rejsen

  • Visum til Kenya fra USD 55
  • Drikkepenge fra USD 8-10 pr. person pr. safaridag
  • Aftensmad på hotellet i Nairobi
  • Ballonsafari i Masai Mara
  • Besøg i masailandsby i Masai Mara
  • Drikkevarer
  • Eventuelle vaccinationer
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Udflugter på kysten
  • Indchecket bagage (20 kg)
  • Opgraderet måltid på flyet
Hvornår skal du på Løvernes Konge-safari?

Dato og priser

Beklager, vi kunne desværre ikke finde nogle rejser på den valgte dato.
Dag 1

Kurs mod Kenya

Sommerfuglene i maven må gerne flyve med, når vi letter fra Billund eller København for at flyve sydpå mod det afrikanske kontinent. Kursen er sat mod Kenya, og undervejs på flyveturen kan vi nyde den gode komfort og den høje service ombord. Er rejsen med charterfly, serveres to lette måltider, men hjemmefra er der mulighed for at tilkøbe et større opgraderet måltid. Er rejsen med rutefly, er et måltid inkluderet på flyvningen.

Vi ankommer til Jomo Kenyatta International Airport. Her møder vi vores dansktalende rejseleder, og kører en kort tur til vores hotel, hvor vi overnatter.

Dag 2

Elefantbørnehjem, Giraffe Centre og Kazuri smykker

Efter morgenmaden besøger vi først det verdensberømte Daphne Sheldrick’s Elephant Orphanage, hvor forældreløse elefantunger hjælpes på fode, inden de sættes ud i naturen. Vi spiser frokost, hvorefter vi besøger girafcentret, hvor der bl.a. er mulighed for at fodre giraffer i øjenhøjde.

Dagens sidste stop er smykkevirksomheden Kazuri, hvor hundredvis af enlige kvinder har fået job, så de kan forsørge familien. Kazuri har udviklet sig fra et græsrodsforetagende til et globalt brand med håndmalede smykker, der sælges verden over.

Efter dagens oplevelser returnerer vi til hotellet for at slappe af, spise dejlig aftensmad og gå til ro under de kenyanske stjerner.

Dag 3

Safarioplevelser ved Lake Naivasha

Efter en god morgenmad bryder vi op fra Nairobi og kører de kun 80 km vestpå over den gigantiske Rift Valley, der skærer sig som en dyb kløft gennem hele Kenya. Vores mål er den fantastiske ferskvandssø Lake Naivasha, der ligger i 1.880 meters højde. Søen rummer et storslået dyreliv med bl.a. isfugle, flodheste og goliathejrer.

Vi tjekker ind på den legendariske Lake Naivasha Country Club, der i flere årtier har været base for internationale safarirejsende. Lodgen har en dejlig have, hvor vi med lidt held kan se antiloper springe over hegnet.

Efter frokost skal vi på bådsafari, hvor vi sikkert støder på nogle af de over tusinde flodheste, der bruger søen som deres hjem. På den østlige bred sejler vi forbi den halvmåneformede landtange Crescent Island, der blev brugt til optagelser i Karen Blixen-filmen ”Mit Afrika”.

Lake Naivasha Country Club
Lake Naivasha Country Club
Dag 4

Sletterne i Masai Mara

Efter morgenmad forlader vi nu Lake Naivasha og kører mod Masai Maras mægtige sletter. Vi er fremme ved Keekorok Lodge omkring frokosttid. Keekorok Lodge er Masai Maras ældste lodge og ligger i et fantastisk vildtrigt område af Masai Mara. ”Keekorok” betyder ”overflod” på det lokale maasai-sprog, og det passer perfekt i forhold til vores planlagte gamedrive her. En anden af Keekoroks unikke faciliteter er en 300 meter lang gangbro med en lille bar, der giver uhindret udsigt til bl.a. de mange flodheste, der lever i den lille sø lige ved lodgen.

Vi indtager vores frokost i lodgen og kører på gamedrive i Masai Mara, hvor der bor masser af giraffer, bøfler, løver, flodheste, antiloper, elefanter og millioner af fugle året rundt. Det er vild afrikansk natur, så man ved aldrig helt præcist, hvad man støder på undervejs – netop heri ligger spændingen! Ved solnedgang kører vi tilbage til lodgen for at spise en god middag med savannens mange lyde som baggrundstæppe.

Dag 5

Store dyreoplevelser i Masai Mara

Uden sammenligning er Masai Mara den afrikanske nationalpark, hvor der er størst sikkerhed for at se dyr. Her findes en meget stor koncentration af de klassiske savannedyr og samtidig en stor bestand af forskellige antilopearter. Det er derfor ikke ualmindeligt at se 10-12 forskellige dyrearter på det samme sted.

Sammen med solens første stråler kører vi ud på savannen, hvor vi skal være hele dagen. Vi kører mod den kendte og frodige Mara-flod, hvor der nærmest er garanti for at opleve krokodiller og flodheste. Vi fortsætter på savannen en rum tid, inden vi omkring frokost returnerer til lodgen for at slappe lidt af. Om eftermiddagen fortsætter safarieventyret i forhold til, hvad savannen selv har planlagt for os.

Dag 6

Ferieparadis på Kenya Kysten

Efter en herlig morgen kører safaribilerne mod Nairobi, hvor vi spiser frokost, og derefter kører vi til lufthavnen, hvor et fly bringer os til Mombasa. Herfra bliver vi hentet og kørt til vores valgte hotel.

Dag 7-14

Tropekyst, koralrev og Mombasa by

Kunsten at lave ingenting kan dyrkes med velbehag de næste par dage – hvor ingenting handler om at slappe af ved stranden, mærke de milde vinde fra oceanet, snorkle ved koralrevet eller lade kroppen falde til ro i det lune badevand, hvor vandtemperaturen i snit ligger på 28 grader. Dit valgte hotel ligger ikke blot ud til en fantastisk dejlig sandstrand, men faktisk også ud til verdens næstlængste koralrev. Derfor er det oplagt at tage på opdagelse under vandet, med undervandskamera, snorkleudstyr og dykkerbriller.

Mombasa er også meget mere end badeferie. Med over 2.000 års historie har byen en masse spændende oplevelser at byde på – bl.a. det berømte vartegn med de store stødtænder, den gamle, arabisk inspirerede bydel Old Town, fæstningen Fort Jesus, kolonibygningen Leven House og markedspladsen Mackinnon Market.

Dag 15

Mod Danmark

Vi nyder de sidste kenyanske solstråler, inden vi kører til lufthavnen for at flyve hjem til Danmark.

Ligesom på udrejsen er to lette måltider inkluderet, hvis rejsen er med charterfly, men hjemmefra er der mulighed for at tilkøbe et større opgraderet måltid.

Er rejsen med rutefly, er et måltid inkluderet på flyvningen.

Dag 16

Dansk jord under fødderne

Vi lander igen i Danmark i enten Billund eller København.

En uforglemmelig rejse er forbi, men tankerne, kufferten og kameraet er forhåbentligt fyldt med gode minder.

Få et tilbud på Løvernes Konge Safari

Del denne side via E-mail