Safari

Den store migration

0

Tag med på en uforglemmelig rejse ind i hjertet af Tanzanias vilde natur – og oplev et af verdens mest spektakulære naturfænomener: Den store migration!

Drømmer du om at stå midt på den uendelige savanne, hvor støvskyerne rejser sig i horisonten, og jorden vibrerer under millioner af dyrs hove? Så er denne safarirejse gennem Tanzanias ikoniske landskaber noget for dig. I Serengetis sydlige Ndutu-område folder naturens store drama sig ud: Den store migration, hvor op mod to millioner gnuer, zebraer og andre græsædere vandrer i en rejse på over 1.000 kilometer. De følger regnen og jagten på frisk græs – men hele vejen trues de af sultne rovdyr som løver, geparder og leoparder, som lurer i det høje græs. Det er et dybt fascinerende fænomen, som kun få får lov at opleve tæt på.

Vi tilbringer tre dage i dette unikke område og har tilladelse til at køre offroad, så vi virkelig kommer tæt på naturens dramatiske scener. Forestil dig at sidde i en åben safaribil, mens tusindvis af gnuer krydser vejen foran dig, eller at være vidne til en gepard, der sætter i sprint gennem græsset. Det er natur i sin mest ægte form. Rejsen fortsætter til det betagende Ngorongoro-krater, et af verdens mest dyrerige steder og hjem for den legendariske Big Five – løve, elefant, bøffel, næsehorn og leopard. Krateret er et geologisk vidunder og et sandt paradis for dyreliv, hvor du kan opleve Afrikas mangfoldighed samlet på ét sted.

Undervejs bor vi på stemningsfulde lodges midt i naturen, hvor du falder i søvn til nattens lyde og vågner op med udsigt over det åbne landskab.

Eventyret afsluttes på Zanzibars tropiske strande, hvor du kan lade roen falde over dig. Her venter kridhvide strande, turkisblåt hav og tid til afslapning, snorkling eller måske en sejltur i en traditionel dhow-båd, mens du ser solen gå ned over Det Indiske Ocean.

Den store migration foregår i januar og februar - men du kan komme på denne safari året rundt, og der er masser af dyr, uanset hvornår du rejser.

Program kan variere og safaristart kan ændres 

Rejsens højdepunkter
  • 5 safaridage i to fantastiske nationalparker
  • Oplev den store migration med over 2 millioner gnuer, zebraer og andre dyr
  • Offroad safari i Ndutu-området
  • Udforsk dyrelivet i Ngorongoro-krateret
  • Ophold på enestående lodges
  • Badeferie lige ved stranden på Zanzibar
Og meget mere
Turens

Højdepunkter

  • 5 safaridage i to fantastiske nationalparker
  • Oplev den store migration med over 2 millioner gnuer, zebraer og andre dyr
  • Offroad safari i Ndutu-området
  • Udforsk dyrelivet i Ngorongoro-krateret
  • Ophold på enestående lodges
  • Badeferie lige ved stranden på Zanzibar
Dette er

Inkluderet i rejsen

  • Fly fra Danmark til Tanzania t/r
  • Fly fra Arusha Lufthavn til Zanzibar
  • Fly fra Zanzibar til Københavns Lufthavn
  • Håndbagage og indchecket bagage på flyene
  • Transport mellem hotel og lufthavn
  • 5 dages safari med guide
  • 1 nat i Mtoni River Lodge
  • 3 nætter i Sero Migration Camp
  • 1 nat i Endoro Lodge
  • 6 nætter på Zanzibar Magic inkl. morgenmad
  • Helpension på safarien
  • Alle entréer til safariparker og reservater
  • 1,5 liter vand pr. person pr. dag under safarien
Dette er

Ikke inkluderet i rejsen

  • Drikkepenge til safariguide/chauffør ca. USD 25-30 pr. safaribil pr. dag
  • Andre drikkepenge
  • Drikkevarer på lodgene
  • Eventuelle vaccinationer
  • Obligatorisk lokal rejseforsikring til Zanzibar 44 USD pr. voksen, 22 USD pr. barn
  • Afbestillings- og rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Ballonsafari i Ndutu (kan tilkøbes)
Dag 1

Vi rejser fra Danmark

I dag kan vi fulde af forventninger sætte kursen mod Tanzania, hvor vores fantastiske safarirejse går til.

Dag 2

Ankomst til Tanzania

Vi ankommer til Kilimanjaro Airport, hvor vi bliver hentet, så vi kan komme frem til vores lodge - Mtoni River Lodge uden for byen Arusha. Den meget hyggelige og charmerende lodge ligger i rolige omgivelser i naturen. Vi bliver indkvarteret på vores værelser og går til køjs, så vi er klar til safari i morgen.

Mtoni River Lodge
Mtoni River Lodge
Dag 3

Den store migration

Vi spiser morgenmad på lodgen, inden vi bliver hentet af vores chauffører, som kører os til Ndutu, der ligger syd for Serengeti. Turen tager godt fem timer. Her kan vi køre offroad og komme helt tæt på mange af dyrene, som lever her. Ndutu er især en fremragende oplevelse fra december til midten af marts. Det er nemlig i denne periode, at den store migration af 2 millioner gnuer og andre dyr finder sted, og de opholder sig normalt i området. Ndutu er dog ikke kun fantastisk i migrations-sæsonen. Der er godt med dyr året rundt, og kommer man i perioden udenfor migrations-sæsonen, kan man være næsten alene i parken. Vi har i dag medbragt frokost fra en cafe i Arusha, som vi nyder på savannen.

Efter at have oplevet det rige dyreliv kører vi til Sero Migration Camp, hvor middagen venter, og hvor vi overnatter.

Dag 4

Flere oplevelser i Ndutu

I dag har vi endnu en dag i Ndutu til at udforske det rige dyreliv. Den store migration bringer gnuer, zebraer og andre dyr til Ndutu. For her er græsset næringsrigt, så det er et godt sted at slå sig ned og føde nogle unger. Og som en del af dyrelivet, så bringer de forsvarsløse unger også rovdyr hertil. Det er fx seks af Afrikas kattearter – den afrikanske vildkat, servaler, karakaler, men også løver, leoparder og geparder.

Den store migration er et af de mest fantastiske naturfænomener, man kan opleve. Hvert år begiver enorme flokke af gnuer, zebraer og gazeller sig ud på en farefuld vandring gennem Serengeti. Over to millioner dyr bevæger sig i rytme med årstidernes skiften og regnens komme, i jagten på frisk græs og vand. Det er en bevægelse så storslået, at den ses fra rummet – og på savannen er det et syn, der overvælder alle sanser. Du hører lyden af tusindvis af hove i jorden, ser flokke så store at horisonten bliver levende, og fornemmer nærværet af de rovdyr, som følger i deres spor. At være vidne til det i virkeligheden er en oplevelse, der rører én dybt og aldrig bliver glemt.

Vi overnatter igen på Sero Migration Camp.

Dag 5

Sidste dag i Ndutu

Vi har en tredje dag til at opleve dyrene i Ndutu. Der er igen i dag mulighed for at se den store migration og masser af dyr heriblandt elefanter, giraffer og hyæner.

Vi overnatter en sidste gang på Sero Migration Camp.

Dag 6

Dyrelivet i Ngorongoro-krateret

Tidligt om morgenen kører vi til det mægtige Ngorongoro-krater. Ngorongoro Conservation Area, som vi skal opleve, er et 8.292 km2 stort naturområde. Reservatet grænser op til den berømte Serengeti National Park og udgør kraterhøjlandet med verdens største udbrudte, ikke-oversvømmede caldera, som er en vulkansk indsynkningsstruktur, der er meget større end et almindeligt vulkankrater. Området er også kendt som ”menneskehedens vugge”, da der blandt andet er fundet 3,6 millioner år gamle fodaftryk her, og i 1979 blev området tilføjet til UNESCOs verdensarvsliste.

I området er der en stor bestand af blandt andet zebraer, gazeller, gnuer, løver, næsehorn, bøfler, flodheste, elefanter osv. Det er i det ca. 265 km2 store krater, at vi finder disse dyr.

Vi overnatter på Endoro Lodge.

Dag 7

Farvel safari – hej badeferie

Vi spiser morgenmad på vores lodge, hvorefter turen går til Arusha Lufthavn. Her går vi ombord på et fly, som tager os til Zanzibar, hvor det er blevet tid til badeferie de næste dage.

Dag 8-12

Afslappende badeferie på Zanzibar

De næste dage kan du bruge, som du har lyst. Slap af på hotellet Zanzibar Magic ved at tage en tur i poolen eller slap af på en liggestol med en god bog. Du kan også tage en tur på den hvide sandstrand, som ligger lige ved hotellet. Zanzibar byder også på flere oplevelser, så du kan udforske øen, hvis du vil.

Zanzibar Magic
Zanzibar Magic
Dag 13

Farvel til Tanzania

I dag er sidste dag på Zanzibar, og det er blevet tid til at vinke farvel til den fantastiske ø og det fantastiske land. Vi kører til lufthavnen, hvor turen går tilbage til Danmark.

Dag 14

Tilbage i Danmark

I dag får vi dansk jord under fødderne, når vi lander efter en fantastisk safarirejse til Tanzania. Vi har fået masser af minder og oplevelser med hjem.

Her skal du bo

På safarien Den store migration skal du bo på tre forskellige lodges og hotellet Zanzibar Magic.

  • Mtoni River Lodge

    Beliggende i udkanten af byen Arusha ligger Mtoni River Lodge. Lodgen tilbyder et fredfyldt ophold midt i den smukke natur. Her bor man i små hytter, og der er en ægte autentisk afrikansk stemning. På lodgen er der en restaurant og bar med udsigt til haven. Der er ligeledes en pool, som du kan slappe af i.
  • Sero Migration Camp

    Sero Migration Camp ligger i nature og kombinerer den skønne natur med hyggelige omgivelser og god service. Her bor du i rummelige ”telte” med de nødvendige fornødenheder. Her er det muligt at spise middag midt i naturen. En fantastisk oplevelse.
  • Endoro Lodge

    I det fantastiske naturområde Ngorongoro Conservation Area ligger Endoro lodge smukt placeret. Herfra har du udsigt til Ngorongoro-dalen, og så er lodgen omgivet af grønne områder. På lodgen er der en restaurant, mens der også er en hyggelig lounge med en bar. Udenfor finder du en swimmingpool, hvor du kan slappe af.
  • Zanzibar Magic

    Zanzibar Magic ligger lige ved den spektakulære, hvide sandstrand nær landsbyen Matemwe på Zanzibars nordøstlige kyst. Hotellet har med sine kun 19 værelser en intim atmosfære, og designet er inspireret af traditionel afrikansk og zanzibarisk arkitektur. Hotellet råder over en bar og en restaurant, så du kan nyde en drink eller et måltid. Du bor i rummelige og komfortable værelser, som alle har rummelige træterrasser med udsigt over den hvide, palmekransede strand og Det Indiske Oceans turkise vand.

Hør mere om Den store migration

Del denne side via E-mail