Kenyas fantastiske nationalparker

0

Bravo Safari byder velkommen på denne helt unikke safarioplevelse, som går til nogle af Kenyas allerbedste safariområder. Det hele opleves med vores populære, dansktalende safariekspert, Geoffrey Sendeu, som guide under safarien.

Geoffrey bor i Kenya, ligesom han også har boet i Danmark. Gennem mange år har han været safariekspert for Bravo Safari, og hans store viden om dyrene, de lokale og det faktum, at han taler dansk, gør Geoffrey til en fremragende safariguide.

Denne safaritur starter i Amboseli nationalpark, hvor safarien foregår med Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, i baggrunden. Turen går videre til den vestlige del af Kenyas største nationalpark, Tsavo Vest, som er kendt for sine røde elefanter. Sidste safariområde er i Tsavo Øst, hvor der er mulighed for at se masser af det afrikanske dyreliv.

Under hele safarien bor du på enestående lodges, som ligger midt i safariområderne. Det gør, at de vilde dyr nogle gange står lige foran lodgen. En helt unik oplevelse.

Rejsen sluttes af med badeferie ved Det Indiske Ocean, når vi indkvarteres i fem nætter på et hotel ved Kenya Kysten. Her kan den verdenskendte Diani Beach opleves med sit kridhvide sand og krystalklare vand.

Rejsens højdepunkter
  • Dansktalende Geoffrey Sendeu som guide under safarien
  • 5 dages safari i storslåede nationalparker
  • Fremragende indkvartering under safarien
  • Oplev røde elefanter i Tsavo
  • Store dyreoplevelser i Amboseli nationalpark med Kilimanjaro som baggrund
  • 5 nætter på hotel ved Kenya Kysten
Og meget mere
Turens

Højdepunkter

  • Dansktalende Geoffrey Sendeu som guide under safarien
  • 5 dages safari i storslåede nationalparker
  • Fremragende indkvartering under safarien
  • Oplev røde elefanter i Tsavo
  • Store dyreoplevelser i Amboseli nationalpark med Kilimanjaro som baggrund
  • 5 nætter på hotel ved Kenya Kysten
Dette er

Inkluderet i rejsen

  • Fly fra Billund eller København til Nairobi (med flyskift)
  • Fly fra Mombasa til Billund eller København (med flyskift)
  • Mad ombord på flyet på de oversøiske flyvninger
  • Indchecket bagage
  • Al kørsel mellem hoteller og lufthavn
  • 1 nat på Tamarind Tree Hotel i Nairobi inkl. morgenmad
  • 5 dages safari inkl. helpension
  • Dansktalende Geoffrey Sendeu som rejseleder under safarien
  • Indkvatering på fantastiske lodges på safarien
  • Safari i 4 x 4 landcruiser
  • Alle game drives jævnfør program
  • Alle entreer til nationalparkerne
  • Togtur fra Tsavo Øst til Mombasa på 1. klasse
  • Transfer fra togstationen i Mombasa til det valgte hotel på Kenya Kysten
  • 5 nætter på det valgte kysthotel inkl. morgenmad eller halvpension
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Dette er

Ikke inkluderet i rejsen

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Eventuelle vaccinationer
  • ETA/Visum til Kenya ca. USD 32,5
Hvornår skal du opleve Kenyas fantastiske nationalparker?

Dato og priser

VÆLG AFREJSE
Luk Rejsende
VÆLG AFREJSE
Luk Rejsende
VÆLG AFREJSE
Luk Rejsende
VÆLG AFREJSE
Luk Rejsende
VÆLG AFREJSE
Luk Rejsende
VÆLG AFREJSE
Luk Rejsende
Dag 1

Afrejse fra Danmark

Vi starter i dag vores safarieventyr, når vi fra morgenen flyver fra Billund eller København Lufthavn mod Kenya. Vi skifter fly i Paris eller Amsterdam. På flyvningen fra Paris eller Amsterdam er måltider inkluderet. Vi lander i Nairobi om aftenen, hvor vores dansktalende rejseleder Geoffrey Sendeu modtager os. Han skal være rejseleder under safarien og er med sit lokale kendskab klar til at give et unikt indblik i den kenyanske natur og kultur. Herefter er der transport til Tamarind Tree Hotel, som ligger ca. 20 km fra lufthavnen. Det er tid til at nyde en god nats søvn, inden de store safarioplevelser starter.

Overnatning på Tamarind Tree Hotel inkl. morgenmad. 

Amboseli Serena Lodge
Amboseli Serena Lodge
Dag 2

Rejsens første safari

Efter en god nats søvn og en omgang morgenmad bliver vi hentet på hotellet af vores guide og chauffør. Turen går mod syd til Amboseli nationalpark og efter en køretur på ca. 4,5 time, er vi fremme på den fantastiske Amboseli Serena Lodge, hvor vi spiser frokost. Det er også her, vi skal overnatte. Området er frodigt og smukt, og lodgen har en dejlig swimmingpool. Efter frokost står programmet på rejsens første game drive, hvor vi skal se, om vi kan finde nogle af nationalparkens mange dyr. Sidst på dagen, når solen sænker sig over Amboseli, kører vi tilbage til lodgen, hvor det er tid til middag og afslapning.

Overnatning på Amboseli Serena Lodge, hvor alle måltider er inkluderet.

Dag 3

Dyreliv i Amboseli nationalpark

Dagen starter med game drive tidligt om morgenen, men også sidst på eftermiddagen, hvor dyrene er mest aktive. Amboseli ligger for foden af majestætiske Kilimanjaro og er et elsket område for safari – og det er med god grund. Vidtstrakte sletter, sumpe med masser af dyr, skovsavanne og Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, som baggrund. Området er præget af åben savanne og akaciekrat, og dyrene står ofte som silhuetter foran det majestætiske bjerg. Parken er også populær blandt professionelle fotografer på grund af det helt specielle lys, man finder her.

Midt i parken er der flere sumpområder, og det er her, den største koncentration af vilde dyr opleves. Amboseli er specielt kendt for store flokke af elefanter, men også for et utrolig rigt fugleliv. Blandt andet ses væverfugle, musvåger, høge, ørne og flere forskellige arter af hejrer. Det er også muligt at opleve bøfler, løver, hyæner, geparder, zebraer, gnuer, gazeller og giraffer. Altså et helt fantastisk safariområde.

Overnatning på Amboseli Serena Lodge, hvor alle måltider er inkluderet.

Dag 4

Safari i Tsavo Vest

I dag begynder vi igen med game drive inden morgenmad, så vi starter dagen på den bedst mulige måde med store dyreoplevelser. Vi vender tilbage til lodgen og spiser morgenmad. Herefter går turen til den vestlige del af Kenyas største nationalpark, Tsavo Vest. Nationalparken byder på et mere dramatisk og varieret udtryk end Tsavo Øst, som senere skal besøges på rejsen.

I Tsavo Vest er der mange steder lidt højere vegetation, så man skal have mere tålmodighed her. Men vildtet i form af røde elefanter, løver, geparder og leoparder gemmer sig i vegetationen. Ved frokosttid er vi fremme ved Kilaguni Serena Lodge, hvor vi spiser et måltid og har mulighed for at slappe lidt af på lodgen og nyde en svalende dukkert i poolen.

Kilaguni Serena Lodge har altid været et meget populært indkvarteringssted, da der fra lodgens restaurant og værelser er en fremragende udsigt over Chyulu Hills og Kilimanjaro. Lodgen har en fantastisk terrasse, hvorfra man også kan opleve mange dyr, som kommer og drikker af vandhuller lige foran lodgen. Vi kan også nyde den afrikanske solnedgang fra restauranten/terrassen.

Der vil også være besøg ved de smukke, vulkanske ferskvandskilder, Mzima Springs, som er en livsvigtig oase for de vilde dyr i det ellers så tørre savannelandskab. Ved Mzima Springs springer 200.000 liter fersk kildevand op af jorden hvert eneste minut. Det meste af dette ferskvand løber videre ud i Tsavo-floden og er med til at skabe helt ideelle forhold for især flodheste og krokodiller. En unik oplevelse, som du kan glæde dig meget til.

Om eftermiddagen er der igen game drive i Tsavo Vest, og dagen afsluttes med middag på lodgen.

Overnatning på Kilaguni Serena Lodge, hvor alle måltider er inkluderet.

Dag 5

Fra Tsavo Vest til Tsavo Øst

Dagen starter med game drive i Tsavo Vest, inden vi tager tilbage til hotellet og spiser morgenmad. Efter morgenmaden er det tid til at se mere af Tsavo, som er Kenyas ældste og største nationalpark, og som dækker et område svarende til ca. halvdelen af Danmarks areal.

Kursen er sat mod Tsavo Øst, som overvejende byder på et fladt savannelandskab og græsklædte sletter. Området her er også særdeles eftertragtet af fotografer på grund af det særlige lys.

Ved frokosttid ankommer vi til Ashnil Aruba Lodge, hvor vi skal overnatte. Stedet har sit navn fra Aruba Dam, den livgivende oase, som er et uimodståeligt trækplaster for alt vildt i det ellers tørre Tsavo Øst. Lodgen er smukt anlagt og har direkte udsigt til det myldrende liv omkring vandhullet. Efter vi er blevet indkvarteret, er der tid til lidt afslapning og måske en dukkert i lodgens pool. Om eftermiddagen er der en spændende safarikørsel i parken, hvor mange fantastiske dyr kan ses. Efter safarien er det muligt at nyde en kølig drink på lodgen, før aftensmaden serveres ovenpå en lang og oplevelsesrig dag blandt Afrikas vilde dyr.

Overnatning på Ashnil Aruba Lodge, hvor alle måltider er inkluderet.

Dag 6

Sidste safaridag

Vi er kommet til rejsens sidste dag med safari. Vores game drive starter inden morgenmaden, så vi har bedst mulighed for at se de vilde dyr. Efter vi er kommet tilbage og har fået morgenmad, går turen til togstationen i Voi. Det er blevet tid til at sige farvel til Geoffrey Sendeu, når vi stiger på toget til Mombasa. Togturen er en mere behagelig og hurtig måde at komme frem, end at tage bilen. Togturen er smuk, og toget passerer gennem naturskønne Tsavo, hvor man ofte kan se dyrelivet på tæt hold.

Ved ankomst til den travle togstation i Mombasa bliver vi kørt til et af de fire hoteller på Kenya Kysten, som du kan vælge imellem. Det er Southern Palms, Jacaranda Indian Ocean Beach Resort, Serena Beach Resort & Spa eller Leopard Beach Resort.

Dag 7-10

Badeferie ved Det Indiske Ocean

Uanset hvilket kysthotel, du har valgt, er der garanti for en fantastisk beliggenhed, en god service og skønne omgivelser.

I løbet af dagene er der rig mulighed for ren afslapning ved hotellets pool eller ved den kridhvide sandstrand, Diani Beach. Nyd en gåtur på stranden, tag på udflugt eller tag en tur til Mombasa. Mulighederne er mange.

Dag 11

Turen går mod Danmark

Efter nogle afslappende dage ved Det Indiske Ocean er det nu tid til at sige farvel til Kenya. Formiddagen kan du bruge, som du ønsker. Der skal tjekkes ud af værelserne om formiddagen, men hotellets faciliteter kan bruges, til der er afhentning på hotellet først på eftermiddagen. Turen går nu til Mombasa Lufthavn, hvor hjemrejsen påbegyndes. Først flyver vi til Nairobi, hvor vi skifter fly og lige før midnat fortsætter vi mod Paris eller Amsterdam med KLM eller Air France.

Dag 12

Dansk jord under fødderne

Efter flyveturen fra Nairobi skal vi igen skifte fly i Paris eller Amsterdam om morgenen. Herefter er der direkte fly til Billund eller København, hvor vi ankommer om formiddagen. En fantastisk rejse er nu ovre, og kufferten er fyldt med mindeværdige oplevelser.

Her skal du bo

På safarien Kenyas fantastiske nationalparker skal du bo på fire forskellige lodges og til sidst dit valgte hotel på Kenya Kysten. 

  • Tamarind Tree Hotel

    Tamarind Tree Hotel er beliggende i Langata-området i Nairobi, Kenya. Hotellet er kendt for sin ro og fredelige atmosfære, der er en oase midt i byen. På hotellet finder du en restaurant, bar og udendørs swimmingpool. Du bor på et standardværelse med aircondition, tv og gratis WiFi.
  • Amboseli Serena Lodge

    Amboseli Serena Safari Lodge er smukt beliggende med Mount Kilimanjaro, der majestætisk rager op lige uden for den gyldne, akacie-prikkede savanne, i syne. Safari-lodgen tilbyder en yndefuld blanding af skønhed og overdådig komfort midt i Kenyas Amboseli National Park. Efter en lang gamedrive kan du nyde en dukkert i den dejlige swimmingpool.
  • Kilaguni Serena Lodge

    Kilaguni Serena Lodge har altid været et meget populært indkvarteringssted, da der fra lodgens restaurant og værelser er en fremragende udsigt over Chyulu Hills og Kilimanjaro. Lodgen har en fantastisk terrasse, hvorfra man også kan opleve mange dyr, som kommer og drikker af vandhuller lige foran lodgen. Vi kan også nyde den afrikanske solnedgang fra restauranten/terrassen.
  • Ashnil Aruba Lodge

    I Tsavo Øst skal vi bo på Ashnil Aruba Lodge, som har en smuk beliggenhed ved Aruba-dæmningen og dens udsigt over savannen. Det betyder, at du kan opleve dyrelivet fra lodgen. Efter en dag på safari kan du tage en svalende dukkert i lodgens pool eller nyde en forfriskning i skyggen. Du bor i rummelige værelser med aircondition og udsigt over parken.
  • Kenya Kysten

    Kenya Kysten er 536 kilometer lang med endeløse strande og krystalklart vand. Kort fortalt er det et ægte bountyland! Læn dig tilbage under en af de vajende palmer og nyd livet – bedre bliver det ganske enkelt ikke. Kystens tropiske klima skaber de ideelle betingelser for en dejlig solferie med en gennemsnitstemperatur på omkring 30 grader. Ud for kysten ligger også et er verdens længste koralrev, der byder på mange smukke oplevelser og fantastiske hoteller. De viste priser ved hoteller er uden safari

Del denne side via E-mail