Fantastisk lodge midt på savannen
- Pool
- Restaurant
Ashnil Aruba Lodge ligger i en af Kenyas ældste nationalparker, Tsavo Øst, som dækker omkring 40% af det samlede areal af Kenyas nationalparker. Lodgen er kendt for sin smukke beliggenhed ved Aruba-dæmningen og dens udsigt over savannen. Ved lodgen ligger flere vandhuller, som tiltrækker dyrene, så du kan se dem på helt tæt hold, selv fra lodgen.
Efter en lang dag på safari kan du tage en svalende dukkert i lodgens pool eller nyde en forfriskning i skyggen. Du kan spise på lodgens restaurant, som du finder i hovedbygningen. Her er der udsigt til Aruba-dam og maden, som både indeholder internationale, orientalske og afrikanske retter, serveres fra buffet.
Sådan bor du
Ashnil Aruba Lodge tilbyder rummelige værelser med safebox, myggenet, vifte og WiFi.